About
On the record
Rent fagligt set har jeg to passioner: regnskab og sprog. Det sidste med speciale i korrekturlæsning/tekstredigering. Disse kompetencer brænder jeg for at sætte i spil i organisationer som skiller sig ud på parametre såsom professionalisme, kvalitet, innovation, ansvarlighed, bæredygtighed, know how og tradition. Jeg er en motiveret problemknuser med sans for kvalitet og struktur, som er indstillet på at bidrage til organisationens vækst og virke med mine mange kompetencer og talenter, og ikke mindst også ved at bidrage til det gode arbejdsmiljø. Det er underordnet om jeg indgår i et regnskabsteam eller tager mig af regnskabsopgaverne på egen hånd, men jeg kan lide at være initiativtagende og problemløsende, og jeg sætter samarbejde, klar kommunikation og et åbent sind højt. Mine sprogkundskaber (dansk, hollandsk, engelsk, fransk) har flere gange vist deres nytte i regnskabssammenhænge. Ikke så meget i form af det fagsproglige, men snarere som en styrke i korrepondancen med internationale kunder og samarbejdspartnere. Og da jeg er ret skrap til korrekturlæsning/tekstredigering - uden dog at være en pernitten fanatiker, stiller jeg mig også gerne til rådighed med mine fremragende sproglige kompetencer. Jeg oversætter også stadigvæk i ny og næ. OBS Jeg har en forkærlighed for nyt komma, men danser også godt med det traditionelle komma, som stadig ser ud til at være mange danskeres foretrukne. Så bare sig til hvordan du vil have det, så sørger jeg for, du får det. PT. PÅTAGER JEG MIG IKKE NYE OPGAVER.
Related
More profiles at Habitats
Browse the rest of the Habitats team in the Kipplo Directory.